Om os

Hvem står bag Garn Kalaset?🧶

Jeg hedder Monica og har startet Garn Kalaset for at skabe det nye fristed for garnelskere med sans for kvalitetet, og med lysten til at arbejde i farver. Min motivation for butikken er lysten til at skabe og lysten til at udbrede lækre garner og alt hvad de kan bruges til. Jeg har ikke en årelang uddannelse inden for håndarbejde, men har arbejdet med håndværk og kundeservice det meste af mit liv.   Garn og strik, har jeg ikke arbejdet med i så mange år, men så snart jeg startede var jeg ikke i tvivl om at, dette her det skulle være mit kommende arbejde.

Så hos mig får du en butik (og ejer) der er helt personligt engageret i alt med garn, og som hele tiden er på jagt efter det lækreste garn, de fedeste opskrifter, og som brænder for at yde den bedst mulige kundeservice over for dig.  Jeg glæder mig til at byde dig velkommen, og ikke mindst til at se din begejstring ved vores produkter.   

Mission☀️

Jeg er på en skøn mission i forhold til at dele min glæde ved strik, vilde farver og lækre kvaliteter med så mange som muligt. Dette her er min helt store passion, og de varer jeg har i min butik er alle sammen nogen som jeg selv ville elske at købe. Det kan godt være at der for nogen mangler noget, men for mig har vi det allerfedeste der findes lige pt.  Det ændrer dog ikke på at, jeg hele tiden forsøger at gøre det bedre, og hele tiden er åben overfor om der er nye eller ukendte leverandører, som kunne være spændende at tage ind.

Hvad får du hos os?🥰

Du får en altid nærværende og personlig service, når du besøger mig. Jeg har bestræbt mig på, at udover enkelte af de kvalitetsproducenter du måske kender, og så at have nogle helt små producenter, som de andre butikker ikke har. Det er producenter, som virkeligt har kælet for kvaliteten i deres produkter, hvilket du ikke er i tvivl om når du ser dem. Derudover, så får du også god stemning, som garanteret vil smitte af på din dag 🥳